Forstå din boligskat

Læs om, hvilke boligskatter du betaler, hvordan vi beregner, hvor meget du skal betale, og om hvilke regler der gælder. Du kan også læse, hvornår du begynder at betale boligskat af din nye vurdering.

Som boligejer betaler du 2 typer skat af din bolig:

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat betaler du til staten via din årsopgørelse. Størrelsen af din ejendomsværdiskat afhænger af, hvor meget din bolig er vurderet til at være værd — altså din ejendomsværdi. Det er dog ikke sikkert, du betaler ejendomsværdiskat af din nye vurdering, fordi der er skattestop på ejendomsværdiskatten. Det betyder, at du betaler skat af den laveste af 3 værdier.

Læs mere om ejendomsværdiskat og de regler, der gælder for den

Grundskyld (ejendomsskat)

Grundskyld betaler du til kommunen. Størrelsen af din grundskyld afhænger af, hvor meget din grund er vurderet til at være værd — altså din grundværdi. Det er dog ikke sikkert, du betaler grundskyld af din nye vurdering, fordi der skatteloft med stigningsbegrænsning på grundskylden.

Læs mere om grundskyld (ejendomsskat) og de regler, der gælder for den