Boligkøb: Vær opmærksom på årsskiftet

Det kan have betydning for din boligskat, om du overtager en ejendom før eller efter årsskiftet 2023/2024. Se, hvad du skal være opmærksom på.

Nye regler for boligskat i 2024

Den 1. januar kommer der nye boligskatteregler. Det betyder lavere skat for langt de fleste ejerboliger i Danmark.

Enkelte steder kan skatten dog stige. Hvis du overtager en ny bolig inden årsskiftet, kan du få en skatterabat, hvis boligskatten stiger ved overgangen til de nye boligskatteregler i 2024. Overtager du efter årsskiftet, skal du være opmærksom på, at din boligskat kan være højere end den, der blev betalt året før.