Indefrysningslån

Hvis din boligskat stiger, kan du indefryse stigningen med et lån, som du først skal betale tilbage, når du sælger din bolig.

Frem til 2024 kunne du indefryse eventuelle stigninger i din grundskyld med et lån hos kommunen. Fra 2024 er låneordningen flyttet til skatteforvaltningen.

Hvis du hidtil har indefrosset stigninger i din grundskyld hos kommunen, vil låneordningen automatisk fortsætte i staten. Det nye er:

  • Fra 2024 indefryser eventuelle stigninger i både ejendomsværdiskat og grundskyld
  • Fra 1. januar 2024 kommer der renter på ny indefrysning.
  • I 2024 er minimumsgrænsen for indefrysningslån på 300 kr.

Hvis du ikke ønsker at fortsætte din indefrysning, kan du framelde den på din forskudsopgørelse. Det kan du i hele året - frem til den 31. december 2024. Hvis du stopper lånet inden årets udgang, kommer der ikke renter på. Renten tilskrives først, når lånet stiftes i 2025.

Indefrysningslån frem til 2024 bliver indtil videre i kommunerne og er fortsat rentefri. Hvis du vil have overblik over dine lån frem til 2024, skal du kontakte den kommune, der har bevilget lånet (den kommune, som ejendommen ligger i).

Pensionister kan fortsat låne til betaling af grundskyld

Pensionister kan låne til deres grundskyld. Frem til 2024 ligger låneordningen i kommunen. Fra den 1. januar 2024 overgår ordningen til Skatteforvaltningen, men vilkårene vil i hovedtræk være de samme.

Læs mere om muligheden for pensionistlån