Vi har ekstra travlt på telefonerne – tak for din tålmodighed

Der er lige nu ventetid på telefonerne. Det beklager vi. Vi vil meget gerne hjælpe dig og håber, du vil prøve igen senere

Hvem er hovedejer, når der er flere ejere?

Hvis en ejendom har flere ejere, anses én af ejerne som hovedejer. Læs her, hvordan vi afgør, hvem der er hovedejer, og hvem der får opkrævningen af ejendomsskatter.

Hvis ejendommen har flere ejere, er hovedejeren:

  • ejeren bag det registrerede cvr-nr., hvis ejendommens ejerskab er registreret med både et cvr-nr. og et cpr-nr.

  • ejeren bag det laveste cvr-nr., hvis ejendommens ejerskab er registreret med flere cvr-numre

  • ejeren med det laveste numeriske cpr-nr., hvis ejendommens ejerskab er registreret med flere cpr-numre.

Hvis ejendommen kun har én ejer, er dén ejer hovedejer.

Vi sender opkrævningen af ejendomsskatter til alle ejere

Vi sender opkrævningen med digital post til alle ejere.

Det er hovedejer, der er ansvarlig for indbetalingen til Skattekontoen. Hovedejer er derfor den eneste, der får en opkrævning med en indbetalingslinje. De øvrige ejere modtager en kopi af opkrævningen.

Du kan læse din digitale post på virk.dkmit.dk, e-Boks eller i Digital Post-appen.

Ejere, der er fritaget fra at modtage digital post, får tilsendt opkrævningen til deres fysiske adresse.

Har ejendommen en administrator?

Hvis ejendommen har en administrator, der er registreret som en "hel administrator", er det kun administrator, der får opkrævningen tilsendt.