Genoptagelse af ejendomsvurdering

Genoptagelse betyder, at vi ser på din ejendomsvurdering igen, efter fristen for at klage er overskredet. Vi kan kun genoptage, hvis der er fejl i de oplysninger, vi har brugt til at vurdere ejendommen. Vi kan ikke genoptage vurderinger fra før 2020.

Er det relevant for dig at bede om genoptagelse?

Vi kan kun genoptage en vurdering, hvis et af disse forhold er opfyldt:

  • Der er fejl i oplysningerne
    Hvis der er fejl i oplysningerne om de faktiske forhold på ejendommen, som vi har brugt i vurderingen – fx hvis dit hus er 100 m², men ved en fejl er registreret som 150 m².
  • Vurderingen mangler helt eller delvist
    Hvis der fx mangler en værdi i vurderingen pga. en system- eller datafejl.

Værdien skal påvirkes med mere end 20 %
Vi kan kun ændre vurderingen, hvis de forkerte oplysninger påvirker ejendoms- eller grundværdien med mere end 20 %.

BBR-fejl skal du selv rette

De fleste fejl i BBR-oplysningerne skyldes, at de ikke er opdateret. Du skal selv rette BBR-oplysningerne på bbr.dk/ret.

Læs, hvordan du retter dine BBR-oplysninger

For at vi kan genoptage en vurdering, skal du kunne dokumentere, at ejendomme var sådan, som du beskriver, på vurderingsterminen den 1. januar 2020. Hvis fx ejendommens grundareal er ændret, skal du kunne dokumentere, at ændringen er sket inden den 1. januar 2020.

Du kan først bede om genoptagelse, når klagefristen er udløbet

Du kan tidligst bede om genoptagelse, når din klagefrist er udløbet – dvs. 90 dage efter, du har fået adgang til brevet ”Hvis du vil klage, er det nu muligt”, som er en del af pdf’en ”Kompensation og/eller klage”.

Læs mere om frister for at klage

Genoptagelse påvirker ikke et tilbud om kompensation

Hvis du beder om genoptagelse af din vurdering for 2020, vil det ikke ændre ved det tilbud, du evt. har fået om kompensation.

Læs mere