Vi har ekstra travlt på telefonerne – tak for din tålmodighed

Der er lige nu ventetid på telefonerne. Det beklager vi. Vi vil meget gerne hjælpe dig og håber, du vil prøve igen senere

Overblik over de forskellige klagefrister

Læs om, hvordan du regner de forskellige frister ud, alt efter hvilke ejendomsvurderinger du vil klage over.

Du har 90 dage til at klage

Du kan først klage, når du får besked om, at din klagemulighed åbner. Herefter har du 90 dage til at sende din klage til Skatteankestyrelsen. Fristen regnes lidt forskelligt ud, alt efter hvilken vurdering du vil klage over, og om du er fritaget for digital post.

Få overblik over de nøjagtige frister

Klage over 2020-vurderingen

Fristen regnes fra den dato, hvor du fik besked med digital post om, at din klageadgang er åben – uanset om du læste beskeden den dag eller ej.

Hvis du er fritaget for digital post

Fristen regnes fra den dag, hvor du modtog brevet i din postkasse. Det gælder, uanset om du tømte postkassen den dag eller ej.

Klage over historisk vurdering 2013-19

Fristen regnes fra den dato, der står i selve brevet ”Hvis du vil klage, er det nu muligt”. Det gælder, uanset om du modtager brevet med digital post eller i din postkasse.

Hvis du har fået tilbud om kompensation

Hvis du vil klage over vurderingen for 2020, har fået et tilbud om kompensation og vil være sikker på, at tilbuddet bliver genberegnet, gælder den samme frist som for historiske vurderinger.

Hvis du ejer flere ejendomme

Vi sender ud i etaper, så klagemulighederne åbner ikke på samme tid. Du får særskilt besked, hver gang der er noget klar til dig om en ejendom, du ejer eller har ejet.

Nåede du ikke at klage inden fristen?