Få svar på dine spørgsmål om sommerhuse

Hvordan vurderer vi sommerhuse, og hvilke oplysninger ser vi på? Hvad er den typiske sommerhusgrund, og hvilke omgivelser tager vi højde for? Få svar på det og meget mere her.

Sådan vurderer vi sommerhuse

Når vi vurderer sommerhuse, følger vi den samme metode, som når vi vurderer helårshuse.

Ejendomsvurderingen består af 2 værdier – en ejendomsværdi og en grundværdi. Følg trin for trin, hvordan vi kommer frem til de 2 værdier:

Artikler om forhold og omgivelser, vi tager højde for

Spørgsmål og svar om sommerhuse

Hvad er helårshuse, sommerhuse, andre fritidshuse og flexboliger?

Helårshus

Et helårshus er et parcelhus, rækkehus eller flerfamiliehus, der bruges til helårsbeboelse.

Sommerhuse og andre fritidshuse

Et sommerhus eller andet fritidshus er et hus, der bruges som fritidsbolig, dvs. ikke til helårsbeboelse.

Her på Vurderingsportalen bruger vi ordet sommerhus, uanset om huset er et sommerhus eller et andet fritidshus.

Sommerhuse er fritidshuse, der ligger i områder, der har zonestatus som sommerhusområde ifølge planloven.

Vi bruger den samme metode til at vurdere sommerhuse og andre fritidshuse, uanset om de ligger i byzone, landzone eller sommerhusområde.

Flexboliger

En flexbolig er et helårshus, der må bruges som sommerhus – dvs. at der ikke er bopælspligt. Flexboliger vurderes som helårshuse.

Det er kommunerne, der fastsætter deres egne retningslinjer for flexboliger, og der er forskellige typer tilladelser. Hvis du ønsker at få flexboligtilladelse til dit helårshus, skal du derfor søge om det hos kommunen. Hvis du ønsker at ændre boligens status tilbage til helårshus, skal du blot give kommunen besked, så de kan rette i BBR.

Kolonihaver og kolonihavehuse

Der er forskel på, hvordan forskellige typer kolonihaver vurderes og beskattes. Det afhænger af ejerforhold og kolonihavens karakter.

De fleste kolonihaver er en del af en kolonihaveforening, der lejer sig ind på en grund, som er ejet af kommunen eller staten. Men der findes også andre typer af kolonihaver og ejerforhold.

Kolonihavehus på lejet grund:

Hvis du ejer et kolonihavehus på lejet grund, betaler du typisk en jordlege til ejeren af grund, men du betaler ikke selv grundskyld. Du betaler som udgangspunkt heller ikke ejendomsværdiskat. Men hvis kolonihavehuset har fået fastsat en ejendomsværdi, opkræves du ejendomsværdiskat på samme måde som for et sommerhus.

Læs mere om ejendomsværdiskat af huse – herunder sommerhuse

Kolonihavehus på egen grund:

Hvis du ejer et kolonihavehus, hvor du selv ejer både hus og grund, vurderer vi kolonihavehuset som sommerhus.

Læs mere om, hvordan vi vurderer huse – herunder sommerhuse

Læs mere om, hvordan vi vurderer kolonihaver

Hvad er et standardhus, og hvordan bruger vi det?

Et standardhus er et teoretisk hus, der er baseret på en række statistiske oplysninger. Vi bruger 3 slags standardhuse, når vi fastsætter grundværdier:

Standardhus for helårshuse
Det afspejler det mest almindelige helårshus i Danmark og er et parcelhus fra 1970. Det er 140 m² stort og har cementstentag, ydervægge af mursten, 1 badeværelse, 1 toilet, fjernvarme og har ingen supplerende varme.
Standardhus for sommerhuse
Det afspejler det mest almindelige sommerhus i Danmark og er et sommerhus fra 1980, der ikke er bygget om. Det er 80 m² stort, er af træ og har fibercementtag.
Standardhus for ejerlejligheder
Det er et parcelhus i mursten fra 2018. Det er 140 m² og har tag af betontagsten, ydervægge af mursten, 1 badeværelse, 1 toilet, fjernvarme og ingen supplerende varme.

Læs mere om, hvordan vi bruger standardhuset, når vi fastsætter grundværdien for ejerlejligheder, i artiklen Grundværdikurven for ejerlejligheder.

Sådan bruger vi et standardhus, når vi fastsætter grundværdi for helårshuse og sommerhuse

Vi bruger et standardhus, når vi fastsætter værdien af grunden uden bygninger. Hvilket standardhus vi bruger, afhænger af, hvad man må bruge grunden til ifølge plangrundlaget:

Grunden må anvendes til både helårshuse og sommerhuse
Vi vurderer grunden med både standardhuset for helårshuse og standardhuset for sommerhuse og vælger den bedste anvendelse og dermed den højeste værdi.
Grunden kun må anvendes til sommerhuse
Vi vurderer grunden med standardhuset for sommerhuse.

Læs mere om grundværdi og standardhus i artiklen Sådan fastsætter vi grundværdien for huse.

Hvad er ”den typiske grund”?

Når vi vurderer huse, bruger vi ”en typisk grund”. Vi definerer den typiske grund ud fra, hvilken type hus der ligger på grunden.

Typisk grund for helårshuse: Den er på 800 m², hvor bebyggelsesprocenten på 30 % udnyttes fuldt ud. Den har dermed et etageareal på 240 m² og et restareal på 560 m².
Typisk grund for sommerhuse: Den er på 1.200 m², hvor bebyggelsesprocenten på 15 % udnyttes fuldt ud. Den har dermed et etageareal på 180 m² og et restareal på 1.020 m².

Hvad er mindstegrundstørrelse, og hvad bruger vi den til?

Mindstegrundstørrelsen er et udtryk for, hvor mange m² en grund minimum skal være i et område.

Vi bruger mindstegrundstørrelsen fra enten lokalplan eller kommuneplan (dvs. plangrundlaget) eller fra bygningsreglementet. Den er:

For helårshuse (fritliggende enfamilieshus): 700 m²
For sommerhuse: 1.200 m².

Hvis der ikke er fastsat en mindstegrundstørrelse i plangrundlaget, bruger vi mindstegrundstørrelsen i bygningsreglementet. Den er fx 700 m² for et parcelhus (fritliggende enfamilieshus). Bygningsreglementet har ikke en mindstegrundstørrelse for fx rækkehuse og dobbelthuse, så her bruger vi den samme mindstegrundstørrelse på 700 m² som ved parcelhuse.

Bruges til at vurdere, om grunden kan udstykkes
I vurderingen bruger vi mindstegrundstørrelsen, når vi ser på muligheder for udstykning. Et af kriterierne for at kunne udstykke en grund er, at den skal være mindst dobbelt så stor som mindstegrundstørrelsen. Er mindstegrundstørrelsen fx 700 m², skal grunden altså være mindst 1.400 m², for at den kan udstykkes i 2 grunde.