Vi har ekstra travlt på telefonerne – tak for din tålmodighed

Der er lige nu ventetid på telefonerne. Det beklager vi. Vi vil meget gerne hjælpe dig og håber, du vil prøve igen senere

Når du får din deklaration

En deklaration er en oversigt over de oplysninger, vi har tænkt os at bruge i vurderingen. Det er det første, vi sender til dig, når vi skal vurdere din ejendom.

Hvor kan du se deklarationen?

Du kan se deklarationen på Vurderingsportalen, når du er logget ind. Du kan dog først se den, når vi giver dig besked med digital post om, at den er klar. I beskeden får du et direkte link til at se din deklaration på Vurderingsportalen. Hvis du senere vil se den igen, kan du altid logge ind og finde den i ejendomsoversigten under "Mine ejendomme”.

Hvad skal du gøre, når du modtager deklarationen?

Deklarationen er din mulighed for at tjekke, om vi har de rigtige oplysninger om din ejendom.

Hvis du er enig i data, skal du ikke gøre noget. Hvis du finder fejl eller mangler i deklarationen, kan du give os besked ved at sende en indsigelse inden for 4 uger.

Du kan se datoen for den nøjagtige frist på deklarationen under ”Er du uenig? Send indsigelse”.

Læs, hvordan du sender en indsigelse, hvis du har ændringer til din deklaration

Læs mere om deklarationen

Læs mere om BBR-oplysninger

Læs mere om fejl og mangler i deklarationen