Gå til hovedindhold

Sådan retter du oplysninger i BBR

Har du opdaget fejl eller mangler i oplysningerne om din ejendom i BBR? Så husk, at du har pligt til selv at rette dem.

BBR-oplysningerne er vigtige for de nye vurderinger

Vurderingsstyrelsen bruger oplysninger fra BBR i de nye offentlige ejendomsvurderinger. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at oplysningerne om din ejendom altid er opdaterede.

Du kan selv rette gennem den digitale selvbetjeningsløsning

Du kan se alle dine BBR-oplysninger på bbr.dk – og hvis du opdager fejl eller mangler, kan du også rette de fleste direkte på siden.
Er der sket ændringer på din ejendom, fx tilbygning eller nedrivning? Så husk også, at du selv skal sørge for, at BBR-oplysningerne er opdateret.

Din kommune skal godkende dine ændringer

Hvis du retter en oplysning i BBR, skal din kommune behandle og godkende ændringen, før den bliver endeligt registreret.