Gå til hovedindhold

Trin 2: Vi justerer kvadratmeterprisen

Vi justerer den kvadratmeterpris, vi fandt i første trin, for at tage højde for forskellene mellem din ejendom og referenceejendommene. Vi ser altså på, om en forskel giver en større eller mindre værdi i forhold til referenceejendommene.

Sådan gør vi

Når vi skal finde kvadratmeterprisen for din ejendom, bruger vi en statistisk model, der justerer områdets kvadratmeterpris, så den passer til din ejendom. Modellen gør det på baggrund af oplysninger om referenceejendommene, og hvordan deres beliggenhed og bygningskarakteristika i gennemsnit påvirker prisen.

Hvor meget påvirker de enkelte faktorer kvadratmeterprisen?

Modellen bruger mange forskellige data om din ejendom og referenceejendommene, når den justerer kvadratmeterprisen til din ejendom. Vi kan ikke sige præcist, hvor meget enkelte faktorer generelt påvirker kvadratmeterprisen: Det kommer helt an på de enkelte ejendomme og hvor meget, de ligner – eller ikke ligner – hinanden.
Generelt kan vi dog sige, at hver enkelt faktor som regel ikke gør så stor forskel i sig selv. Men tilsammen kan forskellene mellem din ejendom og referenceejendommene give en ændring i kvadratmeterprisen.
Trin 3: Vi beregner den foreløbige ejendomsværdi