Se offentlige ejendomsvurderinger

Her kan du finde offentliggjorte ejendomsvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2020. Skriv adressen for at søge, og klik på adressen for at se vurderingen.

Kan du ikke finde ejendommen?

Databasen indeholder offentliggjorte ejendomsvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2020. Vurderingen bliver først offentliggjort i databasen, efter ejere af ejendommen har modtaget den.

Hvis ejendommen har fået en ny vurdering med vurderingstermin 1. januar 2020, og du ikke kan finde den i databasen, kan den være en del af et mindre antal ejendomsvurderinger, der af tekniske årsager ikke er med i databasen. Så kan du i stedet søge i denne liste med udsendte ejendomsvurderinger (pdf).

Hvis ejendommen endnu ikke er vurderet i det nye ejendomsvurderingssystem, kan du se tidligere offentlige ejendomsvurderinger hos OIS Ejendomsdata.

Se tidligere offentlige ejendomsvurderinger på OIS Ejendomsdata

Hvad er den offentlige ejendomsvurdering?

Den offentlige ejendomsvurdering er statens vurdering af din ejendoms værdi. Den bruges først og fremmest til at beregne din boligskat

Læs mere om, hvordan vi vurderer ejendomme

Hvornår kan jeg se de offentlige ejendomsvurderinger?

Ejendomsvurderinger bliver først offentliggjort i databasen her på siden, efter ejere af ejendommen har modtaget den.

Vi er i øjeblikket i gang med at sende ejendomsvurderinger ud til helårshuse. Herefter vurderer vi sommerhuse og ejerlejligheder og derefter erhvervsejendomme, herunder ejendomme med andelsboliger.

Læs mere om, hvornår vi vurderer de forskellige typer ejendomme