Gå til hovedindhold

Den historiske baggrund for de nye ejendomsvurderinger

I 2013 blev de offentlige ejendomsvurderinger suspenderet, bl.a. fordi de ikke var tilstrækkeligt retvisende og gennemskuelige. Derfor har vi arbejdet på et nyt vurderingssystem, der bygger på forbedrede data.

Rigsrevisionen udgav i august 2013 en beretning, der konkluderede, at de offentlige ejendomsvurderinger var for upræcise, uensartede og uigennemskuelige. Regeringen besluttede på den baggrund at suspendere det daværende ejendomsvurderingssystem. Derefter blev der nedsat et uafhængigt udvalg af eksterne eksperter, der skulle komme med anbefalinger til et nyt ejendomsvurderingssystem. Formanden for udvalget var Peter Engberg Jensen, tidligere koncernchef i Nykredit. Nogle af de væsentligste anbefalinger fra eksperterne var:
  • Vurderingen af landets ca. 1,7 millioner ejerboliger bør baseres på faktiske handelspriser for sammenlignelige ejendomme i nærområdet.
  • Alle vurderinger bør bygge på objektive data, og GPS-data bør inddrages for at tage højde for fx afstand til vej, udsigt til vand og jernbane i baghaven.
  • Vurderingerne skal i videst muligt omfang være gennemskuelige og beregningsgrundlaget tilgængeligt for den enkelte ejer.
  • Ejeren bør inddrages tidligt i vurderingsprocessen og få mulighed for digitalt at rette forkerte data.
Med afsæt i ekspertudvalgets anbefalinger besluttede regeringen i 2014 at oprette Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) som en særskilt projektorganisation i Skatteministeriet. ICE fik blandt andet til opgave at udvikle nye statistiske beregningsmodeller, et nyt ejendomsvurderingssystem og forslag til en ny ejendomsvurderingslov.
ICE har samarbejdet med ejendomsmæglerbranchen, realkreditinstitutter, banker og universiteter for at udvikle et nye ejendomsvurderingssystem, som vil blive taget i brug af Vurderingsstyrelsen.
Den 1. juli 2018 blev Vurderingsstyrelsen etableret som en selvstændig styrelse. Vurderingsstyrelsen er nu ansvarlig for vurderingen af alle landets ca. 1,7 millioner ejerboliger og ca. 0,5 millioner andre ejendomme, herunder ca. 400.000 erhvervsejendomme og ca. 100.000 landbrugs- og skovejendomme.
De offentlige ejendomsvurderinger danner grundlag for tre former for ejendomsbeskatning:
  • Ejendomsværdiskatten, som er en statslig skat, der opkræves for ejerboliger, men ikke for andre ejendomme.
  • Den kommunale grundskyld, som opkræves for stort set alle ejendomme.
  • Den kommunale dækningsafgift, som kommunerne kan opkræve af visse erhvervsejendomme og offentligt ejede ejendomme. Kommunerne bestemmer selv, om de ønsker at opkræve dækningsafgiften.
Siden suspenderingen af ejendomsvurderingerne i 2013 har SKATs 2011-vurderinger af ejerboliger og 2012-vurderinger af erhvervsejendomme som udgangspunkt dannet grundlag for opkrævningen af boligskatterne i Danmark, men fra andet halvår af 2020 bliver de nye offentlige ejendomsvurderinger for ejerboliger udsendt.