Klage over ejendomsvurdering for 2020

Her kan du læse, hvordan du gør, hvis du vil klage over ejendomsvurderingen for 2020. Du kan først klage, når du har fået besked fra os om, at din klageadgang er åben. Det koster 1.200 kr. at klage.

Er det relevant at klage?

Værdien skal påvirkes med mere end 20 %

Din klage skal kunne resultere i en ændring af ejendoms- eller grundværdien på mere end 20 %. Ellers kan klagemyndigheden ikke ændre vurderingen.

Konsekvenser, hvis du klager

Tilbuddet om kompensation bortfalder
Hvis du har fået et tilbud om kompensation, bortfalder dette tilbud, hvis du klager. Vi beregner tilbuddet på ny, når klagesagen er slut.

Klag over ejendomsvurdering 2020 på skatteankestyrelsen.dk

.

(Bemærk, at du ikke kan klage over din foreløbige vurdering for 2022. Hvis du vil ansøge om at få ændret den foreløbige vurdering, finder du vejledning på vurderingsportalen.dk/særlige-tilfælde)

Frister for at klage

Din klagemulighed åbner, når du får adgang til brevet ”Hvis du vil klage, er det nu muligt”, som er en del af pdf’en ”Kompensation og/eller klage”. Herefter har du 90 dage til at sende din klage til Skatteankestyrelsen.

Læs om de forskellige klagefrister

Både nuværende og tidligere ejere kan klage

Du kan kun klage over vurderingen for 2020, hvis du opfylder et af eller begge disse kriterier:

  • Du som ejer af ejendommen var modtager af vurderingen for 2020.
  • Du skal betale eller har betalt boligskat på baggrund af vurderingen for 2020.

Der er også andre end dig, der kan klage, hvis de opfylder et af eller begge kriterierne. Det er dog klagemyndigheden, der vurderer, hvem der er klageberettiget i hver enkelt sag.

Nåede du ikke at klage inden fristen?

Er der sket ændringer på ejendommen netop den 1. januar 2020?

Hvis der er sket ændringer på din ejendom præcis den 1. januar 2020, kan du bede om en særlig type genoptagelse. Det kan fx være, hvis kommunen har ændret en lokalplan, der trådte i kraft den 1. januar 2020.

Du har 90 dage til at bede om særlig genoptagelse, fra du får adgang til brevet ”Hvis du vil klage, er det nu muligt”.

Læs mere om denne særlige mulighed for genoptagelse