Ejendomsvurdering og kompensation i dødsbo

Læs, hvad der sker, hvis der kommer en ny ejendomsvurdering, mens skifteretten behandler et dødsbo. Se også, hvem der får udbetalt pengene, hvis afdøde har betalt skat af en for høj vurdering i perioden fra 2011 til 2020.

Når en person dør, skal der laves et regnskab over afdødes gæld, ejendele og værdier. Det kaldes også et dødsbo. Hvis afdøde ejede en ejendom, skal ejendommens værdi regnes med i dødsboet.

Du kan læse mere om skifterettens behandling af dødsbo på domstol.dk

Nye vurderinger til alle boligejere

Vurderingsstyrelsen er begyndt at sende nye ejendomsvurderinger til alle boligejere. Hvis der findes en ny ejendomsvurdering af afdødes ejendom, kan den bruges i dødsboet.