Ejendomsværdi for huse trin for trin

Ejendomsværdien for huse er den samlede værdi af bygninger og grund. Her kan du læse om ejendomsværdi for helårshuse og sommerhuse.

Få overblik over de 4 trin til din ejendomsværdi

Trin 1: Vi beregner områdets kvadratmeterpris

Udgangspunktet for ejendomsværdien er prisniveauet i området. Ud fra priser på solgte ejendomme, som vi kalder referenceejendomme, beregner vi en kvadratmeterpris for området.

Læs mere om trin 1: Hvordan vi beregner kvadratmeterprisen

Trin 2: Vi justerer i områdets kvadratmeterpris

Vi tager højde for forskelle mellem referenceejendommene og den ejendom, vi vurderer. Vi bruger en lang række data om ejendommene og får en kvadratmeterpris for den ejendom, vi vurderer.

Læs mere om trin 2: Hvordan vi justerer kvadratmeterprisen

Trin 3: Vi beregner en foreløbig ejendomsværdi

Vi ganger ejendommens kvadratmeterpris med bygningernes vægtede areal og får en foreløbig ejendomsværdi. I mange tilfælde vil dette være den endelige ejendomsværdi.

Læs mere om trin 3: Hvordan vi beregner en foreløbig ejendomsværdi

Trin 4: Vi fastsætter den endelige ejendomsværdi

I særlige tilfælde kan der derudover være noget helt specifikt ved ejendommen, som gør, at vi kan give et tillæg eller nedslag i værdien. Det vurderer vi – og så har vi fastsat ejendomsværdien.

Læs mere om trin 4: Hvordan vi fastsætter den endelige ejendomsværdi