Gå til hovedindhold

Forsigtighedsprincip i vurderingerne

Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom. Det skal komme dig som boligejer til gode. Derfor bliver der trukket 20 % fra din vurdering, før skatten beregnes.

Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom – man vil sjældent ramme præcist, hvad ejendommen faktisk sælges for. Denne usikkerhed skal komme dig som boligejer til gode. Derfor er der vedtaget et såkaldt forsigtighedsprincip, hvor det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.

Forsigtighedsprincippet betyder altså, at hvis din ejendom fx vurderes til 2 mio. kr., trækkes der 20 % fra, så ejendomsværdiskatten beregnes ud fra en værdi på 1,6 mio. kr.

Læs mere om den naturlige usikkerhed i vurderingerne