Din vurdering fra før 2020

Indtil 2020, var den seneste offentlige ejendomsvurdering af ejerboliger fra 2011. Denne vurdering er blevet videreført hvert år siden, medmindre der er sket ændringer på din ejendom, så du har fået en ny vurdering.

Sådan finder du din vurdering fra før 2020

Du kan se din seneste videreførte ejendomsvurdering fra det gamle vurderingssystem på OIS Ejendomsdata.

Du kan desuden se tidligere års ejendomsværdier på dine årsopgørelser til og med 2023. Tidligere års grundværdier kan du se på ejendomsskattebilletter fra kommunen til og med 2023.

Boligskat til og med 2023

På grund af skattestop og skatteloft betaler du typisk ikke boligskat af din videreførte vurdering fra det gamle ejendomsvurderingssystem.

Skattestoppet sikrer, at du betaler ejendomsværdiskat af den laveste af 3 værdier. Hvis du vil se, hvilken værdi du betaler skat af, kan du slå det op i vurderingsfortegnelsen.

Skatteloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget grundskylden kan stige hvert år.

Læs mere om skatteloft, og hvordan vi beregner din grundskyld for årene frem til 2024

De nye ejendomsvurderinger er på vej

Den første ejendomsvurdering i det nye vurderingssystem er ejendomsvurderingen for 2020. Den har vi været i gang med at sende ud siden 2021, og der kommer løbende nye vurderinger ud til boligejerne. Du får besked med digital post, når din ejendom skal vurderes. Indtil da er det din gamle vurdering fra 2011, der gælder.

Læs mere om, hvornår vi vurderer forskellige typer ejendomme